Renseanlæg og slamhåndtering

Renseanlæg har til formål at fjerne affaldsstofferne i spildevandet - typisk fosfor, kvælstof og organisk stof - inden det rensede vand kan udledes til vandløb, søer eller andre vandområder.

Hvad er PE Kapaciteten og størrelsen af et renseanlæg beskrives ud fra betegnelsen PE - PersonEnhed. 1 PE angiver den mængde af stof og vand, som 1 person bidrager med i spildevand på en dag.

På de fleste større anlæg - over 1.000 PE - foregår der både en mekanisk, biologisk og kemisk rensning af spildevandet.

Den første rensning på et anlæg er en mekanisk rensning, der typisk består af en rist og et sand- og fedtfang.

Risten har til formål at tilbageholde større og faste genstande som toiletpapir, bind, vatpinde og kapsler. Men det hænder også, at man kan finde tandbørster og sutter i risten. De frasorterede ting opsamles i en container og køres væk.

Herefter føres vandet videre gennem et sand- og fedtfang, hvor sand og grus bundfældes, mens fedtet skummes af i toppen. Sand, grus og fedt opsamles og køres væk.

Det næste trin er en biologisk rensning, som foregår i procestankene. Opbygningen af den biologiske rensning kan variere en del. Ens for alle er dog, at kvælstoffet og det organiske stof nedbrydes og fjernes.

Samtidig med den biologiske rensning foretages der også en kemisk rensning, hvor der tilsættes jern eller aluminium. Det binder sig til fosforen, som dermed kan bundfældes og fjernes.

Sidste rensetrin er i efterklaringstanken, hvor det rensede vand adskilles fra slammet, hvorefter det rensede vand kan udledes til det nærmeste vandområde.

Ved den biologiske og kemiske rensning dannes der slam, som er et restprodukt/affaldsprodukt. Slammet afvandes typisk så det får en konsistens som våd jord, hvorefter det kan køres bort til udbringning på eksempelvis landbrugsjord.

Status

I de seneste år er der blevet nedlagt 3 forsyningsejede renseanlæg – således at der i dag er 11 større forsyningsejede renseanlæg i Vordingborg Kommune.

Tabel der viser renseanlæggene og data der knytter sig til dem

Renseanlæg	Rensetype	Kapacitet	Belastning 2017-19	Recipient
Bogø Renseanlæg	MBNK	1.650 PE	1.000 PE	Grønsund
Bønsvig-Stavreby Renseanlæg	MBNDK	1.795 PE	1.100 PE	Fakse Bugt
Damme Askeby Renseanlæg	MBNK	1.400 PE	475 PE	Damme Vandløb
Kalvehave Renseanlæg	MBK	2.300 PE	2.000 PE	Ulvsund
Klintholm Havn Renseanlæg	MBNK	1.150 PE	650 PE	Hjelm Bugt
Petersværft Renseanlæg	MBNK	4.500 PE	1.750 PE	Ulvsund
Præstø Renseanlæg	MBNDK	12.000 PE	7.200 PE	Præstø Fjord
Råbylille Strand Renseanlæg	MBK	1.200 PE	600 PE	Råbylille Kanal
Stege Renseanlæg	MBNDK	13.600 PE	8.100 PE	Stege Bugt
Viemose Erhvervsområde Renseanlæg	M	100 PE	25 PE	Balle Strand Vandløb
Vordingborg Renseanlæg	MBNDK	47.000 PE	34.200 PE	Kalvestrømmen
Samlet		86.695 PE	57.100 PE

Rensetype M (Mekanisk rensning) B (Biologisk rensning) N (Rensning af ammonium) D (Fuld kvælstoffjernelse) K (Rensning af fosfor)

Plan

Planlagte tiltag på de forsyningsejede renseanlæg i perioden 2021-2032 Vurdere muligheden for at etablere en ny udløbsledning for Præstø Renseanlæg. Fuld renovering af Kalvehave Renseanlæg. Nedlæggelse af Viemose Erhvervsområde Renseanlæg, når ejendomme ved Viemose kloakeres. Spildevandet påtænkes pumpet til Kalvehave Renseanlæg. Efter separatkloakering af fællessystemet i Bårse påtænkes spildevandet fra Bårse pumpet til Præstø Renseanlæg i stedet for som i dag til Vordingborg Renseanlæg.

Ved indpumpning af spildevandet fra Viemose Erhvervsområde Renseanlæg til Kalvehave Renseanlæg øges vandmængden på Kalvehave Renseanlæg med 1-2.000 m³/år, hvilket svarer til en forøgelse af vandmængden på Kalvehave Renseanlæg med 1-1,5 %.

Ved indpumpning af spildevandet fra Bårse til Præstø Renseanlæg øges vandmængden på Præstø Renseanlæg overslagsmæssigt med ca. 60.000 m³/år, hvilket svarer til en forøgelse af vandmængden på Præstø Renseanlæg med 7-8 %.

For begge anlæg er det hensigten at optimere rensningen, så ændringerne ikke giver en øget stofudledning fra renseanlæggene. Dette er blandt andet allerede igangsat på Præstø Renseanlæg ved etablering af on-line styring af rensningen med kontinuerlig måling af ammonium og nitrat.

Anlæg, der planlægges bibeholdt vil løbende blive vedligeholdt i god og driftsoptimeret stand. Der vil løbende være fokus på optimeringsmuligheder med henblik på minimering af miljøbelastninger samt driftsudgifter, herunder forbrug af el og kemikalier m.v. Anlæg, der stilles overfor skærpede krav til rensning af spildevandet før udledning til recipienten, vil blive opgraderet i nødvendigt omfang.

Ved rensning af spildevandet på renseanlæggene dannes der slam. Slammet er den partikulære del af det organiske stof, kvælstof og fosfor, der frasorteres i efterklaringstankene på de enkelte renseanlæg. Vordingborg Kommunes målsætning for slamhåndtering er, at slammet fra renseanlæggene til stadighed skal have en kvalitet, som muliggør en jordbrugsanvendelse. Det vil sige en overholdelse af slambekendtgørelsens grænseværdier til tungmetaller og miljøfremmede organiske stoffer i slam.

I Kommuneplan 2018-2030 er endvidere angivet følgende vedrørende udspredning af spildevandsslam:

”Udspredning af spildevandsslam må som udgangspunkt ikke finde sted 300 meter fra aktive vandværksboringer eller i nitratfølsomme indvindingsområder.”

Status

Den samlede slamproduktion på renseanlæggene i Vordingborg Kommune er på ca. 3.600 tons slam pr. år, som anvendes som jordforbedringsmiddel.

Tabel der viser renseanlæggenes håndtering af slam

Renseanlæg	Håndtering af slammet	Slutdisponering
Bogø Renseanlæg	Transporteres til Stege Renseanlæg
Bønsvig-Stavreby Renseanlæg	Transporteres til Præstø Renseanlæg
Damme Askeby Renseanlæg	Transporteres til Stege Renseanlæg
Kalvehave Havn Renseanlæg	Transporteres til Petersværft Renseanlæg
Klintholm Havn Renseanlæg	Transporteres til Stege Renseanlæg
Petersværft Renseanlæg	Slam slutafvandes	Landbrugsjord
Præstø Renseanlæg	Slam slutafvandes	Landbrugsjord
Råbylille Strand Renseanlæg	Transporteres til Stege Renseanlæg
Stege Renseanlæg	Slam pumpes på rådnetank og slutafvandes	Landbrugsjord
Viemose Erhvervsområde Renseanlæg	Transporteres til Petersværft Renseanlæg
Vordingborg Renseanlæg	Slam pumpes på rådnetank og slutafvandes	Landbrugsjord

Slammet fra Præstø og Petersværft Renseanlæg afvandes på en slampresse, så slammet får en konsistens som våd jord. Det afvandede slam køres på landbrugsjord.

Slammet fra Stege Renseanlæg gennemgår en udrådningsproces i en rådnetank. Det udrådnede slam bliver herefter hygiejniseret og afvandet. Det afvandede slam  lægges midlertidig i et overdækket lager på Stege Renseanlæg, indtil det udbringes på landbrugsjord.

Det producerede biogas fra Stege Renseanlæg bruges som brændstof i et gasmotoranlæg til produktion af el. Kølevandet fra elproduktionen benyttes til rumopvarmning på Stege Renseanlæg.

Slammet fra Vordingborg Renseanlæg gennemgår en udrådningsproces i en rådnetank. Det udrådnede slam afvandes og udbringes på landbrugsjord. Det producerede biogas fra Vordingborg Renseanlæg brændes i to naturgaskedler. Varmen bruges primært til opvarmning af rådnetanken. Den overskydende varme sælges til fjernvarmeforsyningen.

Plan

Der forventes ingen ændringer indenfor spildevandsplanens tidshorisont.