Klimatilpasning

Klimatilpasning er medtaget i Kommuneplan 2018-2030 og indgår med følgende målsætninger:

I Kommuneplan 2018-2030 er udpeget en række oversvømmelsestruede arealer, hvor der specielt skal sættes fokus på klimatilpasning.

Skybrudsveje

En skybrudsvej transporterer og bortleder regnvand på overfladen i et styret og kontrolleret forløb og med en udformning som sikrer vandets bortledning væk fra bymidte og ud mod et egnet midlertidigt magasineringssted eller recipient.

Skybrudsbassiner

Klimatilpasning kan omfatte etablering af skybrudsbassiner. Bassinerne har til formål at tilbageholde vand fra ekstremregn de få gange, hvor der er behov for det. Det betyder, at de statistisk set i gennemsnit kun vil være i brug hvert 5.-10. år, hvilket også betyder, at der ikke vil stå vand i skybrudsbassinerne i forbindelse med hverdagsregn. Skybrudsbassinerne kan kombineres med andre aktiviteter så som åbne pladser, fodboldbane etc., fordi skybrudsbassinerne kun sjældent er i brug.

Skybrudssikring

Hvis risikoen for oversvømmelse skyldes tilstrømning af vand fra et andet område, kan en af løsningsmulighederne være at ændre vandstrømsretningen. Dette kan blandt andet ske ved etablering af vejbump, regulering af vejprofil eller etablering af højbede.

Skybrudssikring ved ejendomme omfatter de tiltag, der skal sikre bygninger og inventar mod vand fra skybrud, der er så kraftige, at der opstår oversvømmelse.

Tilbageholdelse af regnvand på privat grund
Den enkelte grundejer kan bidrage til klimatilpasningen ved at tilbageholde regnvandet på egen grund – eventuelt suppleret med nedsivning.

Klimatilpasning kan med fordel integreres i planlægningen og indgå som et skjult anlæg, som i dagligdagen anvendes til andet – eksempelvis sænkede parkarealer, afgrænsede pladser og forhøjede kanter, men som i skybrudssituationer vil kunne reducere risikoen for oversvømmelser og skader.

Ved udgangen af 2020 er der offentliggjort udkast til en ny spildevandsbekendtgørelse, som blandt andet omhandler og præciserer anvendelsen af klimatilpasning. Den ny spildevandsbekendtgørelse forventes vedtaget i starten af 2021 sammen med en række supplerende bekendtgørelser, som beskriver og fastlægger forsyningernes omkostninger til klimatilpasning.

Spildevandskomiteen, der er en komite under Ingeniørforeningen i Danmark, udgav i 2017 Skrift nr. 31 ”Metoder til bestemmelse af serviceniveau for regnvand på terræn”. Formålet med Skrift nr. 31 er at skabe en fælles dansk ramme for fastlæggelse af servicemål for regnvand på terræn samt en optimering af dette.

I Skrift nr. 31 er angivet eksempler på fastsættelse af servicemål og funktionskrav for regnvandshåndtering, metoder til udarbejdelse af risikoanalyse for oversvømmelse og metoder til samfundsøkonomisk analyse af.

Risikoanalyse
Risikoanalyse består af en vurdering af sandsynligheder for hændelser (ofte angivet i form af gentagelsesperioder) og de tilsvarende konsekvenser for et givet system (ofte angivet i kroner).

Analysen medfører overordnet tre resultater; at risikoen for en hændelse er uacceptabel, acceptabel, eller midt imellem.

Hvis konsekvensklassen er høj (4 eller 5 – eksempelvis vigtige adgangsveje, museer, monumenter, hospitaler etc.), så er der ofte tale om en uacceptabel risiko med mindre, der kun er tale om en sjælden hændelse. Hvis konsekvensen er lav (1 eller 2 – eksempelvis grønne arealer etc.), så er der ofte tale om en acceptabel risiko – specielt hvis der yderligere er tale om en sjælden hændelse.

Kombinationen mellem konsekvens og sandsynlighed samles i et risikokort.

Samfundsøkonomisk vurdering
Hvis et klimatilpasningstiltag skal have en effekt, så skal den samlede udgift ved at lave klimatilpasningstiltaget være mindre end den samlede omkostning ved ikke at lave klimatilpasningstaget (på grund af skader). Den samfundsøkonomiske analyse har således til formål at undersøge om tiltaget samlet set er økonomisk tilstrækkeligt til at retfærdiggøre investeringen i tiltaget.

Da valg af klimatilpasningstiltag baseres på en samfundsøkonomisk analyse vil der indenfor de kloakerede områder blive lokale differentierede servicemål.

Dette illustreres ved, at det nogen steder vil være økonomisk fordelagtigt at etablere klimatilpasningstiltag, som kan sikre mod oversvømmelse for regnhændelser med en meget høj gentagelsesperiode.

Andre steder vil det være økonomisk fordelagtigt at etablere klimatilpasningstiltag for at sikre mod oversvømmelse for regnhændelser med en moderat gentagelsesperiode, og sidst vil der også være områder, hvor det ikke vil være økonomisk fordelagtigt at lave klimatilpasningstiltag

De lokale differentierede servicemål vil i hvert område afhænge af, hvad klimatilpasningstiltagene koster at etablere og vedligeholde set i forhold til, hvor ofte tiltagene vil kunne sikre mod skader, og hvor meget de skader vil koste.

Ved større kloakprojekter skal muligheden for klimatilpasningstiltag undersøges. Hvis undersøgelserne viser, at det er økonomisk fordelagtigt at etablere klimatilpasningstiltag, så skal disse tiltag udføres.

Vordingborg Forsyning skal i forbindelse med større kloakfornyelsesprojekter og separatkloakeringsprojekter se på, om det er økonomisk fordelagtigt at gennemføre tiltag til klimatilpasning.

Dette betyder endvidere, at Vordingborg Kommune og Vordingborg Forsyning ikke forpligter sig selv til at udføre klimatilpasning, med mindre det er økonomisk fordelagtigt, og indfører deraf ikke et allesteds gældende servicemål for klimatilpasning for borgerne.

Det betyder til gengæld ikke, at kommunen og forsyningen ikke skal udføre klimatilpasning. Tværtimod lægges der op til, at der arbejdes aktivt med klimatilpasning.

Det opfordres endvidere til, at klimatilpasning også integreres på samme måde i andre større projekter, som Vordingborg Kommune eller private aktører står for.