Spildevandshåndtering omfatter både myndighed, administration, drift, borgerkontakt og planlægning. Disse opgaver er fordelt mellem Vordingborg Kommune og Vordingborg Forsyning.
Ifølge vandsektorloven er kommunen spildevandsmyndighed og har derfor ansvar for tilladelser, dispensationer og påbud. Spildevandsforsyningen står for drift og vedligeholdelse af de forsyningsejede spildevandstekniske anlæg i kommunen samt etablering af nye kloakanlæg beskrevet i spildevandsplanen.
Derudover har staten ansvaret for tilsyn med alle udledninger fra kloaksystemet ejet af spildevandsforsyningen
Vordingborg Kommunes opgaver
- Generel miljømyndighed.
- Håndhævelse af lovgivningens og spildevandsplanens bestemmelser.
- Udarbejde spildevandsplaner.
- Sikre hjemmel til eventuel ekspropriation af jord til nye kloakanlæg.
- Myndighed vedrørende tømningsordning for bundfældningstanke i det åbne land.
- Give tilladelse til udledning til vandløb og søer.
- Give tilladelse til nedsivning af spildevand og regnvand (faskiner).
- Give tilslutningstilladelser til erhverv m.m. for afledning til kloaksystemet.
- Give påbud til borgere om forbedret rensning ved ejendomme udenfor kloakerede områder.
- Give påbud til borgere om tilslutning til spildevandsforsyningens kloakanlæg.
- Give påbud til borgere om separatkloakering på egen grund.
- Etablere, drive og vedligeholde vejbrønde og stikledninger ved offentlige veje.
- Modtage færdigmeldinger om privat kloakering og ændre data i Bygge- og Boligregisteret.
Vordingborg Forsynings opgaver
- Drift og vedligehold af det forsyningsejede kloaksystem.
- Rense tilledt spildevand fra det forsyningsejede kloaksystem på renseanlæggene.
- Servicere borgerne.
- Etablere nye kloakanlæg.
- Udarbejde renoveringsplan for kloaksystemet.
- Renovere kloaksystemet (udskifte ledninger, nedlægge renseanlæg etc.).
- Udarbejde betalingsvedtægt.
- Fastlægge takstændringer for tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag.
- Drift af tømningsordning for bundfældningstanke i det åbne land.
- Udarbejde budgetter og regnskaber for anlæg, drift og vedligehold af spildevandsforsyningens kloakanlæg.
- Sikre overholdelse af forsyningssekretariatets prisloft ved fastlæggelse af takst for vandafledningsbidrag.